
Poul Sejr Nielsen vinder rammeaftalen for VVS i Hillerød kommune
Poul Sejr Nielsen har vundet rammeaftalen for Hillerød kommune på håndværkerydelser i fagentreprise VVS- arbejde. Rammeaftalen har en varighed på 4 år og omfatter udførelse af alt arbejde inden for vedligeholdelse, renovering og ombygning i de ejendomme, der ejes eller administreres af Hillerød Kommune. På nuværende tidspunkt forvalter Hillerød Kommune en ejendomsportefølje på 220 ejendomme og 775 bygninger. Der hvilket dækker over institutioner, skoler, idrætsanlæg og kontorbyggerier.
Vores arbejdsområder:
I forbindelse med rammeaftalen har vi fået til opgave at foretage alt arbejde, der er forbundet med vvs-faget. Med det sagt skal vi bl.a. udføre følgende arbejdsopgaver i kommunens mange ejendomme:
- Vedligeholdelse af de tekniske installationer
- Reparation af utætheder
- Udskiftning af sanitet og armaturer
- Ombygning
- Ad hoc VVS-opgaver
Vores mange års erfaring og ekspertise
Hos Poul Sejr Nielsen har vi stor erfaring med at håndtere rammeaftaler. Vi ved derfor, hvordan vi skal håndtere rammeaftalen med Hillerød Kommune. Vores montører kender til forholdene i børnehaver, skoler, plejecentre, svømmehaller, mm. De er vant til at begå sig blandt børn, ældre og udsatte borgere. I løbet af de sidste par år har vi haft et fast samarbejde med Fredensborg- og Rudersdal kommune, hvor vi også har ansvaret for renoverings- og vedligeholdelsesopgaver.