Bliv del af en succes hos Poul Sejr Nielsen
Vi ser lærlinge som en nødvendig og uundværlig ressource for vores virksomhed – og branchen som helhed.
Derfor tilbyder vi også lærlinge de bedste forudsætninger for efteruddannelse og specialisere sig internt. At blive lærling hos Poul Sejr Nielsen er grundstenen og første skridt på vejen mod en Poul Sejr Nielsen karriere. Med en læreplads får du mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt.
Med en læreplads hos Poul Sejr Nielsen, får du den bedste start på din karriere inden for teknikfagene. Du får en alsidig uddannelse i en succesfuld virksomhed, hvor der er mulighed for job efter din læretid er slut.
Vi tilbyder et stærkt lærlingeprogram som er med til at give dig de kompetencer, der er behov for i en tryg atmosfære. Du indgår på lige fod med dine erfarne kollegaer og er en del af dagligdagen med ansvar, kontakt med kunden, ligesom du selvstændigt planlægger nogle af dine opgaver.
Vi har den bedste sammensætning af eksperter fra både 'den gamle skole' og 'den nye skole'. Vi omfavner erfaring og traditionelt håndværk med entrepreneurship og nye, digitale muligheder. Kun sådan kan vi love vores kunder, at vi altid forener nytænkning med erfaring og dyb brancheforståelse. Vores unge ser helt nye muligheder i det traditionelle, og de er derfor med hele vejen på tværs af opgaver.
Vi har lige nu 28 lærlinge fordelt på vores VVS- og EL afdeling.
"Efter længere tids søgen efter en læreplads blev jeg anbefalet at søge ind hos Poul Sejr Nielsen. Det er jeg super glad for! Det bedste ved Poul Sejr Nielsen er sammenholdet. Vi har det godt med hinanden samtidig med, at vi lærer meget. Jeg får mange forskellige opgaver, så jeg bliver udfordret i min hverdag. Og bliver bedre. Hos Poul Sejr Nielsen bliver min mening taget seriøst, og jeg føler mig som en del af holdet. Det bedste, jeg ved, er nok at fuldende en sag, dvs. at jeg kan trække kabler og så færdigmontere. Jeg føler, at der er store muligheder for min personlige udvikling her i PSN.”
”Jeg har været ansat hos Poul Sejr Nielsen siden oktober 2018, og har været oprigtig glad for at være her. Gennem min tid hos Poul Sejr Nielsen har jeg følt mig værdsat og hørt, til trods for virksomhedens størrelse, samt opnået et godt og stærkt forhold til mine kollegaer. En af de bedste ting ved at være lærling hos Poul Sejr Nielsen er, at jeg har fået lov til udvide mine kompetencer og lært mere end det, jeg skulle kunne. Hertil har både mine faglige og sociale kompetencer udviklet sig. Min mening bliver altid hørt, og der er altid plads til spørgsmål, så derfor kan jeg helt klart anbefale Poul Sejr Nielsen som arbejdsplads.”