Vi ansætter vores lærlinge!
Så skete det igen! En af vores dygtige lærlinge har bestået svendeprøven med topkarakter. Denne gang er det Mikkel Hougaard, der har vist vejen for fremtidens lærlinge, med sit store engagement i sin uddannelse. Mikkel startede i lære hos Poul Sejr Nielsen i forbindelse med VVS-uddannelsen på Erhvervsskolen i Nordsjælland. Helt fra begyndelsen har Mikkel været en fast del af vores stærke lærlingeakademi.
På akademiet har vi haft særlig fokus på at vise Mikkel og vores andre lærlinge de veje, som branchen kan tilbyde. Vi har haft stort fokus på at give alle vores lærlinge de helt rette muligheder for at udvikle sig fagligt og personligt.
Mikkel har gennem lærlingeakademiet udviklet sig til en dygtig blikkenslager. Hos Poul Sejr Nielsen er vi utrolig glade for, at Mikkel har valgt at forfølge sine drømme i blikkenslagerfaget.
Vi ser frem til, at fortsætte samarbejdet med Mikkel i det nye år. Mikkel bliver fastansæt i vores blikkenslagerafdeling i januar, når hans læretid ophører.
Poul Sejr Nielsens lærlingeakademi
Vi lægger stor vægt på, at vores lærlinge indgår på lige fod med deres erfarne kollegaer og er en del af dagligdagen med ansvar, kundekontakt, ligesom de selvstændigt planlægger deres arbejdsopgaver.
Hos Poul Sejr Nielsen har vi den bedste sammensætning af eksperter fra både ‘den gamle skole’ og ‘den nye skole’.
Vi omfavner erfaring og traditionelt håndværk med entrepreneurship og nye, digitale muligheder. Kun sådan kan vi love vores kunder, at vi altid forener nytænkning med erfaring og dyb brancheforståelse.
Vi har lige nu 28 lærlinge fordelt på vores VVS – Blikkenslager og EL afdeling.