Poul Sejr Nielsen uddanner fremtidens VVS-specialister og elektrikere
Vi er utrolig stolte over, at to af vores lærlinge har modtaget deres svendebrev. Morten er udlært VVS-specialist, og Vincent kan nu kalde sig elektriker. Vi har på tætteste hold set, hvordan de med deres store engagement har udviklet sig både fagligt og personligt. Med vores ambitiøse lærlingeprogram har vi været med til at give dem den bedste start på deres fremtidige karriere inden for VVS og EL. Hos Poul Sejr Nielsen tilbyder vi vores lærlinge en tryg atmosfære. Vi tror på, at det giver vores lærlinge mulighed for at få de kompetencer, de har brug for – i deres tempo.
Vores lærlingeprogram giver selvstændighed og selvsikkerhed
For Vincent og Morten har tiden hos Poul Sejr Nielsen både været udfordrende og utrolig lærerig. Morten flyttede med til Poul Sejr Nielsen i forbindelse med opkøbet af Fredensborg, og han har gennemgået en stor udvikling. Han har også fået en større forståelse for faget. Som lærling har Morten haft til ansvar at håndtere problemløsninger og foretage fejlsøgninger. Igennem lærlingeprogrammet er han blevet mere selvstændig og selvsikker på egne kompetencer.
Vincent, der har været en del af Poul Sejr Nielsens EL-afdeling under hans læretid, fortæller, at hans mening er blevet taget seriøst under uddannelsen. Han har indgået på lige fod med de erfarne svende, og han er blevet tildelt et stort ansvar, for så vidt angår planlægning og udførelsen af egne opgaver. Ifølge Vincent har forholdet til svendene været afgørende for hans udvikling:
”Mit forhold til svendene har været super. Vi har snakket, grinet og hygget. De har presset mig på den gode måde i forbindelse med at finde løsninger. Jeg har overhovedet ikke følt, at jeg har været lærling, men har i stedet været ligesindet med de andre”.
Vi udvikler vores lærlinge og lytter til dem
Det gælder for både Vincent og Morten, at de har været en del af fællesskabet, hvor deres holdninger og faglige kompetencer er blevet værdsat. Vincent udtaler hertil:
”Jeg har været nødsaget til selv at finde idéer og løsninger, og det kan jeg rigtig godt lide. Det er helt sikkert sådan, at jeg lærer allermest”.
Han påpeger, at selvom dagligdagen var udfordrende, så var der alligevel altid mulighed for at stille spørgsmål. Han understreger, at de kompetente svende og ledere har været klar til at besvare spørgsmål og hjælpe ham på rette vej.
Hos Poul Sejr Nielsen er vi stolte af at kunne fortælle, at begge vores færdiguddannede lærlinge er blevet tilbudt job efter det afsluttet lærligeprogram. Morten er blevet fastansat i en anden VVS-virksomhed, og vi har valgt at fastansætte Vincent i vores EL-afdeling.
Vi tror på, at de er fremtidens stjerner, og vi anser dem som en væsentlig ressource for samfundet.