Erfaren serviceleder søges til service+ afdeling

Er du klar til at tage ansvaret for vores ambitiøse Service+ afdeling, hvor du vil stå i spidsen for at levere VVS-opgaver i størrelsesordenen kr. 250.000 til kr. 3.000.000? Vi leder efter en dygtig og engageret serviceleder, som kan drive og udvikle vores forretningsområde i Storkøbenhavn og Nordsjælland.

Om stillingen

Som serviceleder for vores Service+ afdeling vil du blive en nøgleperson i ledelsen af et hold af montører, hvor du sikrer effektiv udførelse af de større serviceopgaver. Dit arbejde vil omfatte koordinering med kunder, planlægning af montørers og lærlinges daglige opgaver, og sikring af høj kundetilfredshed gennem kvalitetsarbejde og effektiv service

Dine primære arbejdsopgaver vil inkludere

  • Servicering af eksisterende erhvervskunder og vedligeholdelse af stærke kunderelationer.
  • Ledelse og motivation af servicemontører og teknikere, herunder planlægning og koordinering af deres arbejdsopgaver.
  • Forhandling og håndtering af servicekontrakter.
  • Kalkulering og prissætning af Service+ VVS-opgaver.
  • Budgetplanlægning og overholdelse af kontrakter.
  • Tværfagligt samarbejde med andre afdelinger (EL og øvrige VVS afdelinger) for at sikre succesfuld udførelse af opgaver.

Hvem er du?

  • Du har en baggrund som VVS-montør og solid erfaring inden for VVS-installationer.
  • Du er IT-kyndig og trives i en digital arbejdsdag.
  • Du er udadvendt med stærke evner inden for salg og kundekontakt.
  • Du arbejder selvstændigt, struktureret og er initiativrig.
  • Du har en god økonomisk forståelse og drives af købmandsskab.
  • Du er en stærk kommunikator både skriftligt og mundtligt.
  • Du besidder gode samarbejdsevner, et motiverende lederskab og et godt humør.

Hvad tilbyder vi?

  • En selvstændig stilling i en anerkendt virksomhed med sunde værdier.
  • Mulighed for at præge udviklingen af Service+ forretningsområdet.
  • Et dynamisk og ambitiøst arbejdsmiljø med dygtige og støttende kolleger.
  • 85 engagerede kolleger i serviceafdelingen og et uformelt kontormiljø.

Er du den motiverede og erfarne serviceleder, vi søger? Så send din ansøgning og CV til os. Vi ser frem til at byde dig velkommen til teamet og sammen skabe endnu større succes i vores Service+ afdeling.

Kontakt Caroline Sonne, Head of Research, via mail: cs@mindweiss.com eller tlf: +45 60 13 91 34

Mød Andreas

"Som projektleder hos Poul Sejr Nielsen har jeg personligt oplevet, og sætter stor pris på, de mange fordele ved at være en del af denne virksomhed. For det første er efteruddannelse et vigtigt fokusområde, hvilket giver os mulighed for at følge med i den hurtige udvikling inden for VVS-branchen. Det er fantastisk at have muligheden for at lære mere.

Derudover er Poul Sejr Nielsen, som arbejdsplads innovativ, og det er vigtigt for mig, at vi, som minimum, er på niveau med de største virksomheder i branchen. Bæredygtighed er også en central del af vores identitet, hvilket man kan se i vores bæredygtighedsstrategi.

Et andet aspekt, jeg virkelig værdsætter, er friheden og fleksibiliteten i at planlægge min arbejdsdag, hvilket er en stor fordel, især for os med børn. Jeg har selv to børn og nyder, at jeg kan tilrettelægge min dag, så længe jeg opfylder mine arbejdsopgaver. Og ikke mindst er det en fornøjelse at have dygtige kollegaer og sparringspartnere, der støtter mig, når der opstår udfordringer på byggepladsen.

Hos Poul Sejr Nielsen oplever jeg, at vi har en utrolig flad struktur. Vi er ikke blot en del af et hierarki; vi bliver inddraget i beslutningsprocesserne og behandles lige i vores afdeling. Der er stor fokus på, hvordan vi har det, især på byggepladserne, hvor presset kan være stort. Det er betryggende at vide, at vores ledere, er der for os og opfordrer os til at tale, hvis presset bliver for meget".

Om Poul Sejr Nielsen

Poul Sejr Nielsen blev grundlagt i 1956 og er i dag Nordsjællands førende teknikentreprenør med dybe rødder i de gode håndværkertraditioner. Hos Poul Sejr Nielsen afleverer vi altid opgaverne, som vi selv gerne vil modtage dem. Kvalitetsarbejde er ikke kun noget, vi taler om. Det er noget, vi udfører.

Vores tekniske kompetencer omfatter blandt andet VVS, EL, Ventilation, Solceller, Varmepumper, Fjernvarme og Tag & Facadearbejde.

Vi beskæftiger ca. 250 medarbejdere, hvoraf 35 er lærlinge, og vi har 130 servicebiler på vejene. Vi har en vision om at være den foretrukne samarbejdspartner indenfor EL og VVS, hvorfor vi vægter kvalitet, ordentlighed, rettidig omhu og uddannelse højt. Vi har et af landets stærkeste lærlingeprogrammer og sætter en ære i at støtte lokale sportsfolk og idrætsforeninger.

Vi er altid til rådighed - kontakt os

Kontaktinformation

Hovedkontor - Birkerød
Kontor - Næstved

Afdelinger Birkerød

Tag & Facade
VVS-Entreprise, EL, Salg & Marketing

Kompetencer

×
Menu
Ring