VVS-montør til gaskedler og varmepumper

Er du vores nye VVS-montør?

Sætter du en ære i at levere skarpe energiløsninger, og drives du af glade og tilfredse kunder – så er du (og evt. din makker) muligvis vores nye VVS-montører.

Som VVS-montør vil dine arbejdsopgaver primært omhandle gaskedler og varmepumpeinstallationer, og dit arbejdsområde vil være Nordsjælland og Storkøbenhavn. Du vil i stor udstrækning selv komme til at planlægge din arbejdsdag via vores elektroniske kundehåndteringssystem, Ordrestyring – dog med sparring med din Teamleder, Lars Kjellberg, og dine kollegaer.

Hos Poul Sejr Nielsen bliver du en del af Lars Kjellbergs team - et team med et stærkt sammenhold og en høj arbejdsmoral. Vi går op i at udføre kvalitetsarbejde, og vi afleverer altid opgaverne, som vi selv gerne ville modtage dem. Vi forventer derfor, at du gerne går en ekstra mil for at sikre veludført arbejde og tilfredse kunder, ligesom vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt i udførelsen af dine arbejdsopgaver.


Vi tilbyder:

  • Et job i en moderne og innovativ virksomhed med en uformel omgangstone
  • Et inspirerende og positivt arbejdsmiljø
  • En dynamisk arbejdsplads med gode muligheder for både personlig og faglig udvikling
  • For den rette person vil lokalaftalen kunne suppleres med aflønning på akkordlignende forhold


Vi forventer, at du:

  • Er uddannet VVS-montør
  • Har et gyldigt kørekort
  • Er serviceminded og kvalitetsbevidst
  • Har flair for at levere skarpe energiløsninger

Om Poul Sejr Nielsen

Poul Sejr Nielsen blev grundlagt i 1956 og er i dag Nordsjællands førende teknikhus, beliggende i Birkerød. Vi er totalleverandør med kompetencer og specialviden indenfor EL, VVS, ventilation, energioptimering, vedvarende energi og tag- og facadearbejder.

Vi beskæftiger ca. 250 medarbejdere, hvoraf 30 er lærlinge, og vi har 130 servicebiler på vejene. Vi har en vision om at være den foretrukne samarbejdspartner indenfor EL og VVS, hvorfor vi vægter kvalitet, ordentlighed, rettidig omhu og uddannelse højt. Vi har et af landets stærkeste lærlingeprogrammer og sætter en ære i at støtte lokale sportsfolk og idrætsforeninger.

Ansøg nu

Vi søger VVS-montører til tiltrædelse snarest. Der vil være mulighed for en 4-dages arbejdsuge for dig og din makker under akkordlignende forhold med gode indtjeningsmuligheder.

Lyder ovenstående som noget for dig?

Send din ansøgning samt CV til Teamleder, Lars Kjellberg, på lk@psn.dk.

Har du spørgsmål til stillingen kan disse også rettes til Lars Kjellberg på mail eller på tlf. 23 38 91 90.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Lars Kjellberg - Teamleder VVS Service - Poul Sejr Nielsen
Lars Kjellberg
Teamleder, VVS Service

Vi er altid til rådighed - kontakt os

Kontaktinformation

Hovedkontor - Birkerød
Kontor - Næstved

Afdelinger Birkerød

Tag & Facade
VVS-Entreprise, EL, Salg & Marketing

Kompetencer

×
Menu