Amager Fælled Skole

Fagentreprise, VVS

Entrepriseform
Fagentreprise
Fag
VVS
Kunde
Amager Fælled Skole
Bygherre
Byggeri København
Ingeniør
Nøhr & Sigsgaard A/S
Arkitekt
Henning Larsen Architects
Periode
2018-2020
Entreprisesum
10.000.000 kr.

Om projektet

Amager Fælled Skole er en folkeskole beliggende på Amagerbro i København. Skolen består af to sammenlagte skoler: Nordskolen, som blev opført i 1910, og Sydskolen, der blev opført i 1917.

I forbindelse med en nødvendig kapacitetsudvidelse har skolen gennemgået en helhedsrenovering, hvormed skolen er blevet udvidet fra tre til fire spor, ligesom der er etableret 180 nye fritidhjemspladser til byens børn. Med renoveringen går skolen fra et areal på ca. 11.600 kvm til et areal på ca. 14.950 kvm, ligesom skolens undervisningsfaciliteter moderniseres, så de kan række mange år ud i fremtiden. Således sikres de bedste forudsætninger for læring og aktivitet.

På projektet har Poul Sejr Nielsen varetaget renoveringen af VVS-installationerne. Her har vi bl.a. demonteret de eksisterende vand- og varmeinstallationer for efterfølgende at genetablere installationerne og tilpasse anlæggene til skolebygningerne. Ligeledes har vi monteret nye afløb, sanitet samt gasinstallationer i klasselokalerne.

Både Nord- og Sydskolen er bevaringsværdige bygninger, hvilket har stillet særlige krav til vores montører. Vores montører har således taget hånd om bygningerne med stor respekt, ligesom deres erfaring og evner indenfor nytænkning har været med til at skabe de bedste rammer for renoveringen af de to skolebygninger.

Vi er altid til rådighed - kontakt os

Kontaktinformation

Hovedkontor - Birkerød
Kontor - Næstved

Afdelinger Birkerød

Tag & Facade
VVS-Entreprise, EL, Salg & Marketing

Kompetencer

×
Menu
Ring