VVS-montør til fjernvarmekonverteringer

VVS-montør til fjernvarmekonverteringer i Næstved

Poul Sejr Nielsen i Næstved er i vækst, og vi søger derfor erfarne og servicemindede VVS-montører til afdelingen.

I forbindelse med vores rammeaftale med Næstved Fjernvarme har vi åbnet en VVS-afdeling i Næstved, hvorfra vi hjælper vores kunder med alt fra simple reparationer og forebyggende vedligeholdelse til mere komplekse industriinstallationer.

Dine arbejdsopgaver vil primært være udskiftning af fjernvarmeunits samt mindre serviceopgaver. Dit arbejdsområde vil være Næstved og omegn, og du vil i stor udstrækning selv komme til at planlægge din arbejdsdag via vores digitale kundehåndteringssystem, Ordrestyring – dog med sparring med din serviceleder og dine kollegaer.

Hos Poul Sejr Nielsen er kvalitetsarbejde ikke kun noget, vi taler om – det er noget vi udfører! Derfor afleverer vi altid opgaverne, som vi selv ville modtage dem, og vi forventer derfor, at du er kundeorienteret og er ærekær overfor dit arbejde.

Vi tilbyder:

  • Et job i en moderne og innovativ virksomhed med en uformel omgangstone
  • Et inspirerende og positivt arbejdsmiljø
  • En dynamisk arbejdsplads med gode muligheder for både personlig og faglig udvikling
  • Egen specialindrettede servicebil samt tablet og telefon til rådighed for arbejdsbrug
  • For den rette person vil lokalaftalen kunne suppleres med aflønning på akkordlignende forhold

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet VVS-montør
  • Har erfaring med fjernvarme, VVS-installationer og fejlfinding
  • Er ambitiøs og har en professionel tilgang
  • Kan varetage mindre tilbudsopgaver, i perioder med ansvar for en kollega samt en lærling

Har du et fjernvarmecertifikat, er det en fordel med ikke et krav.

Om Poul Sejr Nielsen

Poul Sejr Nielsen blev grundlagt i 1956 og er i dag Nordsjællands førende teknikhus, beliggende i Birkerød. Vi er totalleverandør med kompetencer og specialviden indenfor EL, VVS, ventilation, energioptimering, vedvarende energi og tag- og facadearbejder.

Vi beskæftiger ca. 250 medarbejdere, hvoraf 30 er lærlinge, og vi har 130 servicebiler på vejene. Vi har en vision om at være den foretrukne samarbejdspartner indenfor EL og VVS, hvorfor vi vægter kvalitet, ordentlighed, rettidig omhu og uddannelse højt. Vi har et af landets stærkeste lærlingeprogrammer og sætter en ære i at støtte lokale sportsfolk og idrætsforeninger.

Ansøg nu

Vi har travlt, og vi søger derfor VVS-montører til tiltrædelse snarest. Aflønning sker iht. lokalaftale.

Lyder ovenstående som noget for dig?

Send din ansøgning samt CV til Afdelingsleder i Næstved, Johnny Kjellegaard, på jhk@psn.dk.

Har du spørgsmål til stillingen kan disse også rettes til Johnny Kjellegaard på mail eller på tlf. 23 38 91 71.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Johnny Kjellegaard - Afdelingsleder VVS Service - Poul Sejr Nielsen
Johnny Kjellegaard
Afdelingsleder, Næstved

Vi er altid til rådighed - kontakt os

Tag & Facade og Delta Isolering - Birkerød
Entreprise og Salg & Marketing - Birkerød
Følg os
Autoriseret Installatør
Eliteleverandør
Erhvervspris 2020 - Rudersdal Kommune - Poul Sejr Nielsen
VE-certificering
×
Menu
Ring