VVS-beregner

Er du vores nye VVS-beregner?

Trives du i et uformelt arbejdsmiljø, har du lysten til at lære, og sætter du en ære i dit arbejde?- Så kan du være vores nye beregner.

Som VVS-beregner hos Poul Sejr Nielsen indgår du i vores beregnerteam bestående af tre beregnere indenfor EL, VVS, ventilation og tag & facade. Vi udfører kalkulationer på tværfaglige teknikentrepriser samt hoved- og fagentrepriser, ligesom vi tilgår entrepriserne på forskellige stadier og i forskellige samarbejdsmodeller.

Dine arbejdsopgaver bliver bl.a. at udarbejde og beregne tilbud i Calwin, projektudvikling og kalkulation på energioptimeringssager samt at indhente underentreprisetilbud. Herudover består dine opgaver i at følge op på afgivne tilbud, leverandører og kunder samt at sikre en effektiv projektoverlevering.

Hvem er du?

Som person er du nysgerrig og kvalitetsbevidst. Du har gerne en del praktiske år i bagagen, hvor du har opnået en god kombination af teoretisk uddannelse og praktisk erfaring med branchen. Det er dog ikke et krav, at du tidligere har regnet sager, da vi sørger for grundig oplæring og faglig sparring.

Har du kendskab eller interesse for digitale bygningsmodeller, er det en fordel men ikke et krav.

Har du spørgsmål, eller er du klar til at ansøge?

Se stillingsannoncen her:

VVS-beregner - jobopslag - Poul Sejr Nielsen

Indsend din ansøgning her:

  • Slip fil her eller
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Har du spørgsmål?

Tilbudschef - Finn Løvgreen - Poul Sejr Nielsen

Finn Løvgreen

TIlbudschef

Om Poul Sejr Nielsen

Poul Sejr Nielsen blev grundlagt i 1956 og er i dag Nordsjællands førende teknikhus, beliggende i Birkerød. Vi er totalleverandør med kompetencer og specialviden indenfor EL, VVS, ventilation, energioptimering, vedvarende energi og tag- og facadearbejder.

Vi beskæftiger ca. 230 medarbejdere, hvoraf 25 er lærlinge, og vi har over 120 servicebiler på vejene. Vi har en vision om at være den foretrukne samarbejdspartner indenfor EL og VVS, hvorfor vi vægter kvalitet, ordentlighed, rettidig omhu og uddannelse højt. Vi har et af landets stærkeste lærlingeprogrammer og sætter en ære i at støtte lokale sportsfolk og idrætsforeninger.

Vi er altid til rådighed - kontakt os

Tag & Facade og Delta Isolering - Birkerød
Entreprise og Salg & Marketing - Birkerød
Følg os
Autoriseret Installatør
Eliteleverandør
Erhvervspris 2020 - Rudersdal Kommune - Poul Sejr Nielsen
VE-certificering
×
Menu
Vagttelefon
Ring