Varmepumper

En varmepumpe er et godt alternativ til jordvarme, hvis du ikke har areal nok til rådighed.

Uanset om du overvejer en luft til luft varmepumpe eller luft til vand varmepumpe, sørger vi for alt lige fra levering, til montering og installation – naturligvis i samråd med dig så varmepumpen altid matcher dine behov og ønsker.

Varmepumpen fungerer hele året og indsamler varme både sommer og vinter – også når temperaturen er lav udenfor. Jorden og luften indeholder store mængder energi som kan udnyttes af varmepumpen til opvarmning af boligen og brugsvand.

Varmepumpen består af en ude- og en indedel. Har du besluttet dig for en varmepumpeløsning, vil det være en rigtig god idé at tage os med på råd. Vi kan rådgive og hjælpe dig med den ideelle placering af varmepumpens ude- og indedel.

En varmepumpe er både et økonomisk og miljøvenligt alternativ til et oliefyr. Oliefyr må desuden ikke længere installeres i nye huse, medmindre der ikke er andre egnede alternativer.

Er du interesseret i at høre mere om varmepumpe, eller ønsker du et uforpligtende tilbud - kontakt os her
Vi arbejder typisk med to typer varmepumper
Luft til vand

Luft til vand-varmepumpen omdanner energien i udeluften til rumvarme og varmt brugsvand. Luft til vand-varmepumpen er forbundet med varmesystemet i din bolig, som forsyner dig med varme i radiatorer og varmt vand i hanerne via varmtvandsbeholderen. Varmepumpen drives af el og leverer cirka 3,5-5 gange som meget varme, som den bruger i el. Derfor er luft til vand-varmepumpen både et økonomisk, men også et miljømæssigt alternativ til olie eller gasfyret.

Luft til vand-varmepumpen er billigere at etablere i forhold til jordvarmeanlæg. Varmepumpen kræver desuden ikke lige så meget plads som jordvarmeanlægget.

Luft til luft

Luft til luft-varmepumpen er en økonomisk og bæredygtig måde at opvarme sit hus på. Varmepumpen får energi fra luften, som solen har opvarmet, hvorefter det omdannes til varme, som overføres til huset. Du kan opnå store besparelser ved at udskifte din nuværende varmekilde med en luft til luft-varmepumpe – især hvis du bruger elvarme eller brændeovn. Varmepumpen er i forhold til andre varmekilder en af billigste løsninger, da tilbagebetalingstiden er lav.

Luft til luft er den ideelle løsning til opvarmning af eksempelvis sommerhuset og mindre boliger. Det er dog ikke muligt at opvarme brugsvandet – som luft til vand-varmepumpen kan.

Varmepumpen bruger el for at opvarme huset, men bruger du eksempelvis elradiatorer som din primære varmekilde, kan du opnå en besparelse på mellem 30% og 50% af dit nuværende elforbrug. Omregnes dette til en gennemsnitlig husstand i Danmark, vil denne besparelse være på op til 10.000 kr.

Vi gør drømmen til virkelighed

Poul Sejr Nielsen A/S er med i den landsdækkende kæde Bedre Bad – Bedre Energi, som er specialister inden for badeværelser og bryggers samt energiforbedringer. Vi har været med i mere end 20 år, hvilket betyder, at vi har stor erfaring i at gøre drømme om et nyt badeværelse eller bryggers til virkelighed.

Vi er gennem medlemskabet hos Bedre Bad certificerede energivejledere. Det er din garanti for professionel og specialiseret energirådgivning. Certificeringen opnås gennem et koncentreret uddannelsesforløb, hvor vores ansatte får udvidet deres kompetencer samt senest opdaterede viden.

Vi ser det som vores fornemste opgave konstant at være på forkant med de nyeste trends inden for bad, bryggers og energiforbedringer, og med de dygtigste specialister på holdet hjælper vi dig gerne med at opnå din drøm.    

Vi er altid til rådighed - kontakt os

×
Menu
Ring
Vagttelefon

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk