Gadehavegård

Vi står i spidsen for Danmarks første passivhus-renovering af en almen boligblok, som er et af de mest energiambitiøse projekter i landet.

Om projektet

Renoveringen af Gadehavegård i Høje Tåstrup er Danmarks første passivhus-renovering af en almen boligblok og er et af de mest energiambitiøse projekter i landet. Poul Sejr Nielsen  står i spidsen for teknikentreprisen, der skal teste fremtidens intelligente energiforbrug og energioptimering.

I de seneste år har Gadehavegård gennemgået en omfattende totalrenovation. Renoveringen inkluderer bl.a. inddækning af altaner, efterisolering af facader og fundamenter samt udskiftninger af alle vinduer og installering af et tag-solcelleanlæg.

Vi installerer fremtidens varmeløsninger

Hos Poul Sejr Nielsen står vi for udskiftningen af de nye varmecentraler, hvormed varmetabet skal minimeres og bedre energilagring skal sikres. Det er de gamle varmecentraler fra 1980’erne, der nu bliver udskiftet med moderne og højteknologiske centraler. Ved hjælp af data og intelligent varmestyring sikres der mod varmespild.

”Vi udskifter alle varmecentralerne i Gadehavegård. På flere af centralerne installerer vi smart auto-tune, der gør varmecentralen digital og intelligent. F.eks. kan varmecentralen indhente data fra lokale vejrstationer. Det betyder, at centralen kan begynde opvarmningen i boligblokkene i timerne op til, at f.eks. en snestorm rammer. Det sparer en masse energi, at man opvarmer bygningen på forhånd”.

”Desuden installerer vi elektroniske reguleringsventiler på varmeinstallationerne i lejlighederne, der medfører, at radiatorerne selv regulerer temperaturen. Vi skal over de næste vintermåneder teste, hvor store energibesparelser der ligger i at installere nye, digitale varmeløsninger i boligblokkene. Vi har en klar forventning om, at dette bliver fremtidens varmeløsninger, hvor data og intelligente systemer aktivt bidrager til energibesparelser”.

Vi er altid på forkant med den grønne løsning

Renoveringen af varmecentralerne i Gadehavegård består af 986 boliger fordelt på 19 boligblokke, Ifølge Jonas Bach bliver resultaterne fra Gadehavegård et foregangseksempel på de kommende års renoveringer af andre boligblokke.

“Grøn omstilling er fremtiden og et stort indsatsområde hos os. Der er ingen tvivl om, at den ambitiøse renovering i Gadehavegård bliver et pejlemærke for, hvordan fremtidens energioptimering i almene boligblokke kan foregå. Digitaliseringen skubber hele tiden til grænserne for, hvad der er muligt, når vi snakker om energieffektive løsninger, der sparer på energiforbruget. Det er Gadehavegård et godt eksempel på, som vi er meget glade for at bidrage til hos Poul Sejr Nielsen,” siger Jonas Bach.

  • Brøndby stadion
  • Poul Sejr Nielsen lys på Brøndby stadion
  • Poul Sejr Nielsen lys på Brøndby stadion

Vi er altid til rådighed - kontakt os

Kontaktinformation

Hovedkontor - Birkerød
Kontor - Næstved

Afdelinger Birkerød

Tag & Facade
VVS-Entreprise, EL, Salg & Marketing

Kompetencer

Bestil en gratis screening
×
Menu